Har du fisk med hjem fra fiskesøen, skal du være opmærksom på at du opbevarer den korrekt. Fisks og ørreders holdbarhed varierer meget, afhængigt af om den skal i fryser eller køleskab.
Har du mange fisk med hjem fra søen, skal du opbevare disse korrekt, for at holde længst muligt. Men fisk har ikke ubehrænset holdbarhed. Her får du en række gode råd til opbevaring og holdbarhed af både ørreder, og andre typer fisk.
Fisks holdbarhed i køleskab
Den rå fisk, som du tager med hjem fra søen, skal helst tilberedes samme dag. Rå fisk har typisk kun en holdbarhed på en dags tid i køleskabet.
Fisk holdbarhed efter tilberedning
Tilberedt fisk har lidt længere holdbarhed i køleskabet, end den rå fisk.
- Røget ørred og laks kan typisk holde sig 2-3 dage.
- Gravet ørred og laks: 1-2 dage
Fisks holdbarhed i fryser
Vælger du at opbevare dine fisk på frost i din fryser, forlænges fiskens holdbarhed markant. Fed fisk og røgede fisk kan holde sig kortere tid end mager fisk, og det betyder at ørrederne fra Put & Take søen, kun holder sig i 1-2 mdr. i fryseren, før de begynder at miste smag.
- Ørreder, laks og andre fede fisk: 1-2 mdr.
- Mager fisk: 3-6 mdr.
- Fiskefars: 1-2 mdr.
- Gravet eller røget fisk: 3-4 uger.
Man bliver umiddelbart ikke syg af at spise fisk, der har overskredet holdbarheden i fryseren, da bakterievæksten i fisken standser ved minus 10 grader. Men da både duft og smag ændrer sig løbende, og fedtet i fisken kan blive harsk, kan det ikke anbefales at overskride holdbarheden markant.
Nedfrysning af fisken
Nedrysningen eller indfrysningen, som det også kaldes, er en vigtig del af holdbarheden. Du opnår den bedste kvalitet af dine fisk, hvis de indfryses ved minus 25 grader. Derved når de hurtigere ned under de minus 18 grader, og danner derved færre iskrystaller i kødet. Disse iskrystaller kan sprænge cellerne i kødet.
Endvidere vil en langsom indfrysning kunne give større væsketab, når fisken tøes op igen.
Du kan også forbedre indfrysningen, ved at pakke dine fiske i så flade pakker, som muligt. Hele fisk er ok, men filetter er bedre, da processen så går hurtigere. Læg gerne pakkerne, så der er luft mellem dem, fremfor at placere dem i en stak oven på hinanden.
Lægger du pakkerne op ad kølefladen, eller oven på andre frosne ting, kan det også hjæle med nedfrysningshastigheden på fisken.
Hvor mange kalorier indeholder ørred? Få svaret her
Optøning af fisk fra fryseren
Når du skal tø fisk op fra frost, bør du gøre det i dit køleskab, da det giver den bedste hygiejne. Læg fisken til optøning i en skål, så den ikke drypper på de øvrige varer i køleskabet.
Skal fisken gerne tøs hurtigt op, kan du evt. hælde koldt vand i skålen, og så lægge fryseposen med fisk deri.
Fiskens holdbarhed starter ved Put & Take søen
En vigtig faktor for din fisks holdbarhed, er også opbevaringen ved søen. Har du dine nyfangede fisk liggende i en plastikpose på en varm sommerdag, begynder fiskens forrådnelsesproces allerede der.
Sørg derfor for at tage en køleboks med til søen. Så holder dine fisk længere.
FAQ om ørred
Hvor længe kan ørred holde sig i køleskabet?
Friskfanget ørred kan fint holde sig 1 døgn i køleskabet.
Hvor længe kan røget ørred holde sig i køleskabet?
Røgning forlænger holdbarheden, og den røgede ørred holder sig fint 2-3 dage i køleskabet.
Hvor længe kan tilberedt ørred holde sig i køleskabet?
Tilberedt ørred, som eks. stegt ørred, kan holde sig et par dage i køleskabet.
Hvor længe kan ørred holde sig i fryseren?
Fede fisk som ørrederne fra Put & Take søen, holder sig i 1-2 mdr. i fryseren, før de begynder at miste smag. Men de kan dog sagtens spises efter eks. 6 mdr.
Hvor længe kan røget ørred holde sig i fryseren?
Fede røgede fisk som ørreder, holder sig i 3-4 uger i fryseren, før de begynder at miste smag. Røgningen ændrer ikke på holdbarheden i fryseren.
FAQ om laks
Hvor længe kan laks holde sig i køleskabet?
Friskfanget laks kan fint holde sig 1 døgn i køleskabet.
Hvor længe kan røget laks holde sig i køleskabet?
Røgning af laksen forlænger holdbarheden, og den røgede laks holder sig fint 2-3 dage i køleskabet.
Hvor længe kan tilberedt laks holde sig i køleskabet?
Tilberedt laks, som eks. stegt laks, kan holde sig et par dage i køleskabet.
Hvor længe kan laks holde sig i fryseren?
Fed fisk som laks, holder sig fint i 1-2 mdr. i fryseren. Herefter kan de begynde at miste smag. Men laks kan dog sagtens spises efter eks. 6 mdr. i fryseren.
Hvor længe kan røget laks holde sig i fryseren?
Fede røgede fisk som laks er, holder sig fint i 3-4 uger i fryseren. Smagen kan begynde at ændre sig herefter. Røgningen ændrer ikke på laksens holdbarhed i fryseren.
FAQ generelt
Hvor længe kan fisk holde sig i fryseren?
Fisks holdbarhed i fryseren afhænger af typen af fisk. Fede fisk holder sig 1-2 mdr., mager fisk i 3-6 mdr., fiskefars 1-2 mdr. og gravet eller røget fisk: 3-4 uger. Fisken kan sagtens spises derefter, men mister og ændrer smag over tid.
Hvor længe kan fisk holde sig i køleskabet?
Frisk fisk skal gerne tilberedes hurtigst muligt. Men holder sig typisk 1 dag i køleskab.
Hvor længe kan røget fisk holde sig i køleskabet?
Røget fisk holder sig 2-3 dage i køleskabet.
Hvor længe kan røget fisk holde sig i fryseren?
Fede røgede fisk holder sig 3-4 uger i fryseren, mens magre fisk holder sig lidt længere.



2 kommentarer
Hvor længe kan tilberedte fiskefrikadeller og pebermakrel holde sig på køl?
Hej Birgit
Jeg vil sige et par dage eller tre på køl.
Tag evt et kig på Tænks anbefaling til holdbarhed af fiskepålæg.
https://taenk.dk/test-og-forbrugerliv/mad-og-indkoeb/fisk-og-fiskepaalaeg-saadan-opbevarer-du-dem