Aktuelt

Anmeldelse: Skyggehale Put’n take

Skyggehale Put’n take er beliggende i det midtjyske, ved den lille by Skygge, 10-15 minutters kørsel fra Ikast. Skyggehale byder på 3 fiskesøer. En stor sø, en lidt mindre sø, samt en lille børnesø.

Det første der slår en, når man kører ind til Skyggehale, er størrelse på området. Der er sat meget plads  af, og gjort meget ud af hyggefaciliteter i området. Masser af borde og bænke, og Skyggehale gør sig da også meget i udlejning til firmaer, skoleklasser og institutioner.

På vejen hen til parkering og betaling, kører man forbi den store sø på ca. 9.000 m2 (sø 2). Hele vejen rundt er der bænke og læskure, som gør det muligt at sidde ned, hvis man er ude efter et hvil, eller er mest til passivt fiskeri.

Skyggehale - sø nr. 2 Sø nr. 2 på ca. 9.000 m2.

Ved siden af ligger den “lille” sø på 5.600 m2 (sø 1). Også her er der bænke og læskure rundt om søen, og endda også lagt fliser flere steder, så eks. rullestolsbrugere kan komme tæt på og fiske.

Sø nr. 1 ved Skyggehale Put'n take Sø nr. 1 på ca. 5.600 m2

Begge søer er fint ryddet for vegetation, så man kan komme helt ned til vandet, hele vejen rundt om søerne. De fleste steder er der også lidt plads over mod træer, buske og vegetaion, så eks. fluefiskerne også kan finde plads, til de store kast.

Umiddelbart ved siden af sø 1, ligger der en fin lille børnesø, med lidt flere men mindre fisk. Også her kan man komme tæt på vandkanten, så børn kan være med til at lande fiskene.

Børnesø ved Skyggehale Børnesøen ved Skyggehale

På stedet findes et betalingsskur, herre og dametoilet, samt rensebord til rensning af fisk. Faciliteterne ser lidt slidte ud, men fungerede fint under mit besøg.

Priserne på stedet ligger fint i tråd, med de fleste andre put and take vande. 100,- for 3 timers fiskeri, er meget normalt. Til gengæld er der ingen fangstbegrænsning. Dog opfordres man til kun at hjemtage til eget forbrug.

En vinterdag ved Skyggehale

Jeg besøgte Skyggehale en vinterdag. 18 dec. 2015. Kalenderen antydede at det burde være koldt, men vejret var mildt, gråt og med en let vestlig vind.

Jeg ankom til søen, som den eneste, og havde fuld frihed over alle fiskepladser i begge søer. Det er vist første gang, at jeg oplever at jeg er den eneste ved en put and take sø, så jeg nåede lige at få lidt bange anelser om dårligt fiskeri. Jeg tog heldigvis fejl.

Sø 1 blev udvalgt som startsted, og jeg fik rigget til med en gang powerbait. Bevægede mig stille og roligt rundt om søen, og testede et par dybder af. Der var både synlige fisk og plasken hist og her, men absolut ingen der gad lege med powerbait.

Jeg skiftede derfor stang, og satte et 4g Hansen stripper blink på. Det plejer at være effektivt.

Regnbueørred fanget i Skyggehale Put'n takeOg ganske rigtigt. Der gik ikke længe før at en fisk meldte sig, dog kun med et halvhjertet forsøg, så den blev ikke kroget. Endnu et forsøg, og jeg havde pejlet mig ind på, hvor der stod fisk. Jeg fokuserede på den østlige side, og meget intensivt der, hvor jeg havde haft hug. Bum, så sad den der. En fin størrelse fisk, der dog ikke gav den helt store kamp af sig. Det viste sig at være en fruentimmer på 3,5 kg, og fyldt med rogn.

Fight fik jeg dog mere af senere, da endnu en regnbueørred tog blinket. Igen i samme område. Fisken var mindre end den første. Men hvad den manglede i størrelse, gjorde den op for med fight. Den ville ikke på land, uden at have givet alt. Så nogle gode udløb, og flere spring fri af vandet. Det er sådan det skal være.

Jeg løb dog med sejren, og fisken vejede ind på præcist 2 kilo. 1 time efter lå den i ovnen. Velsmagende. Der er bare et eller andet ved friskfanget fisk. Og det blivere ikke friskere end dette.

Efter et par timers fiskeri ved Skyggehale, var mørket ved at have taget så meget over, at det var tid til at slutte. Men status var 2 fisk på 2 timer, og en glimrende fiskeoplevelse rigere. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg besøger Skyggehale.

Se rutevejledning, åbningstider og priser i Skyggehale her.
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.0/5 (1 vote cast)
Anmeldelse: Skyggehale Put'n take, 4.0 out of 5 based on 1 rating

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

(Debatregler
Ved indsendelse af kommentarer, bruges disse udelukkende på denne hjemmeside. E-mailadressen bruges udelukkende til registrering af kommentaren. Oplysninger videregives ikke til tredjepart, og bruges ikke til markedsføring.)

*