Økologisk fiskesø

Bjerrely Fiskesø ved Herning er en af de søer hvor man får en unik oplevelse. Ikke mindst er Bjerrely en af Danmarks flottest beliggende søer, men søen er også en økologisk fiskesø. Det betyder at ørrederne der sættes ud i søen, er økologiske ørreder fra godkendte økologiske dambrug.

Bjerrely fiskesø har fokus på økologi, bæredygtighed, natur, miljø og fiskevelfærd, og er den første danske fiskesø, som opnåede status af økologisk put and take fiskesø.


Smuk beliggenhed

Fiskesøen liger idyllisk i et skovområde omgivet af løvskov og granskov. Søen ligger i god afstand fra større veje, og stedet emmer af ro og stilhed.

Fiskesøen er på godt 22.000 m2, og rundt om søen er der åbninger i vegetationen, hvorfra der fiskes. Vandet i søen er noget af det reneste, da søen får vand fra underjordiske kilder.

Økologiske regnbueørreder

I Bjerrely fiskesø udsættes der økologiske regnbueørreder og bækørreder. Fiskene er opdrættet på økologiske dambrug, hvor de opdrættes efter strenge kvalitetskrav. Det sikrer fisk i høj kvalitet, hvor der har været fokus på miljøet, bæredygtighed og fiskenes velfærd under opvæksten. De økologiske ørreder får mere plads under opvæksten, hvilket også sikrer mindre sygdom i fiskene. De økologiske ørreder opdrættes uden GMO og kunstig farve.

Har du fået lyst til at prøve at fiske efter økologiske regnbueørreder, kan du finde adresse og rutevejledning til Bjerrely fiskesø her.

Loading...
0 kommentar
0

Related Posts

Skriv en kommentar

Se vores debatregler