Hvordan fanger man ørred i Put and Take?

Vil du gerne fange ørred i Put and Take? Så læs med her, hvor du får de mest basale tips til at fange ørreder i Put & Take søer.

At fiske efter ørred i en Put and Take-sø, er en af de mest populære former for lystfiskeri i Danmark – og med god grund. Søerne er let tilgængelige, fiskene er kampvillige, og der er mange forskellige metoder at prøve kræfter med. Her får du en grundig guide til, hvordan du øger chancen for at få en ørred på krogen.

Valg af agn

PowerBait glasNår du fisker i Put and Take, er valget af agn altafgørende. Ørrederne kan være kræsne, og det, der virkede i går, virker ikke nødvendigvis i dag. Det gælder om at eksperimentere – både med agn, farver, dybde og indspinningshastighed.

Powerbait
Powerbait er de klassisk agn til Put and Take-fiskeri. Det findes i mange farver og dufte, og kan formes, så den skaber liv i vandet og imiterer ørredens fødemener. Brug den på et simpelt bundrig eller under et flåd. Kombinér eventuelt to farver for ekstra synlighed.

Se også vores store guide til fiskeri med PowerBait

Orm
Levende orm er en tidløs favorit. Den kan fiskes under et flåd, med bombarda eller på bunden. En orm, der bevæger sig naturligt i vandet, er næsten altid et sikkert kort. Også i Put and Take søer, hvor regnorm kan være sindssygt effektive.

Gummidyr
Små gummidyr som jigs eller softbaits imiterer småfisk eller insekter. De fungerer bedst, når du fisker dem med rolige bevægelser og små ryk. Prøv forskellige farver – gerne naturlige toner i klart vejr og mere skrappe farver i grumset vand.

Se vores guide til fiskeri med gummidyr

Blink og spinnere
Blink og spinnere bruges aktivt – du kaster ud og spinner ind i et roligt tempo. Vælg lette modeller, så du kan fiske langsomt og naturligt. Små mikroblink og gennemløbere kan være effektive til ørreder.

Se vores guide til fiskeri med gennemløbere

Fluer
Fluefiskeri i Put and Take er både udfordrende og effektivt. Du kan fiske med fluestang eller montere fluen bag et bombarda-flåd. Små, lette fluer i naturlige farver virker ofte bedst i klart vand.

Fisketeknikker

UL fiskeri i Put & TakeDer findes mange måder at præsentere agnen på – her er de mest effektive fisketeknikker til ørreder i Put and Take:

Bombarda-fiskeri
En klassiker i Put and Take. Bombardaen er et aflangt flåd, som giver dig mulighed for at kaste langt ud i søen. Du binder et forfang på 2-4 meter med f.eks. en flue, gummidyr eller klump powerbait i enden. Indspil langsomt, og varier hastigheden for at finde det tempo, fiskene reagerer på.

Se vores store guide til bombarda-fiskeri

Flåd-fiskeri
Et simpelt, men effektivt setup. Brug et justerbart flåd og fisk med orm eller flydende powerbait. Et lille splithagl kan hjælpe med at få agnen til at nå den dybde, hvor ørrederne jager. Prøv dig frem med dybden.

Bundfiskeri
Når ørrederne holder sig nede, eksempelvis i meget kolde eller varme perioder, er bundfiskeri med et lod og et forfang på 30–100 cm en god løsning. Her ligger agnen stille, og du lader duften og bevægelsen lokke fisken til. Prøv dig frem med højden, som du fisker over bunden.

Se vores guide til bundfiskeri

Blink, gennemløbere og spinner
Ved aktivt fiskeri med blink, gennemløbere og spinnere gælder det om at trække ind i et roligt tempo. En ultra langsom indspinning kan være nøglen – især på dage, hvor fiskene er træge. Sørg for at få affisket mest muligt vand. Både i en vifteform og i forskellige dybder.

UL fiskeri
Små agn kan nogen gange være super effektive. Små blink, spoons eller gummidyr fisket på Ultra Light grej, kan give fisk på dage, hvor andre ting ikke er så effektive. Og så giver det en sjov fight.

Se vores guide til UL fiskeri

Gode råd til flere hug

  • 🎣 Fisk langsomt: De fleste nybegyndere fisker for hurtigt. Ørreder elsker ofte langsomme agn, der bevæger sig gennem vandet.
  • 🌈 Skift agn og farve: Hvad der virker den ene time, kan være dødt den næste. Hav flere typer agn med i forskellige farver.
  • 🌦️ Tilpas dig vejret: I varmt og klart vejr kan små agn og forsigtige bevægelser være bedst. I koldt eller grumset vand virker mere iøjnefaldende farver ofte bedre.
  • 👀 Find fisken: Hold øje med, hvor der bliver fanget fisk, og hvor der er aktivitet i vandet. Ørrederne samler sig ofte i bestemte zoner. Gå rundt om søen og find fiskene, i stedet for at vente på at de kommer til dig.
  • 🌅 Fisk tidligt: Tidlige morgener og sene aftener giver ofte de bedste fangster, når fiskene er mest aktive og mindre sky.
  • 🌦️ Årstiden er afgørende: Vandtemperaturen har meget at sige. Ørrederne blive sløve og forsigtige i koldt og varmt vand (vinter og sommer), og mere aggressive og jagende i forår og efterår. De sidste to er de bedste tidspunkter til Put & Take fiskeri.

At fange ørred i Put and Take handler om tålmodighed, variation og observation. Der findes ikke én rigtig metode – men jo mere du prøver dig frem, desto bedre bliver du til at læse vandet og forstå fiskenes adfærd.

Med de rigtige teknikker og kan du hurtigt få en smuk regnbueørred med hjem til middagsbordet

Loading...
0 kommentar
0

Related Posts

Skriv en kommentar

Se vores debatregler