Aktuelt

Anmeldelse: Lystrup Bæk Fiskesø

Fredag d. 29/7-16 blev det tid til en lille fisketur. Jeg prøver løbende nye søer af, og valget faldt denne gang på Lystrup Bæk Fiskesø ved Vrads i Midtjylland. Det skulle jeg ikke komme til at fortryde.
Lystrup Bæk Fiskesø

Lystrup Bæk Fiskesø

En af de små finurligheder ved Lystrup, er at den ligger ca. 500 meter fra Vrads Put and Take. Samme vej, bare et par husnumre længere henne. Om det før noget ved besøgstallet, kan man gisne om. I hvert fald var der velbesøgt hos Vrads, mens jeg var ene mand, på min udvalgte lokation. Lystrup består af en enkelt Put and Take sø med et vandspejl på 4-5.000 m2. Dybden ligger typisk på 2-4 meter. Søen ligger meget idyllisk omgivet af skov og natur. Ved siden af søen løber bækken, som sørger for at akkompagnere fuglesangen med rislende vand. Det er som taget ud af en anti-stress brochure. Smukt.

Plads til alle typer fiskeri

Selv om Søen ligger omkrandset af skov, er der plads til at bevæge sig rundt om søen, og arbejde med både fluestang og bombardastang.
Guldørreder i Lystrup Bæk Fiskesø

Guldørreder i Lystrup Bæk Fiskesø

Masser af aktivitet

Vel ankommet til søen kl. ca. 06.00, er det første jeg ligger mærke til: masser af aktivitet i søen. I enden tættest ved parkeringspladsen, ser jeg hurtigt 10-20 guldørreder suse rundt. Ingen dovne fisk. Aktive fisk. Pulsen stiger allerede i forventning om, at det kunne blive en god morgen ved fiskesøen. Jeg går efter PowerBait denne morgen, og knapt er bait’en i vandet, før der er aktivitet omkring agnen. Op på land kommer en flot regnbueørred på godt 1,5 kg. Fisk i første kast. Bedre bliver det ikke. Og dog. 2. kast giver en lille fin guldørred på 7-800 gram. 2 fisk, og ikke engang 10 minutter inde i turen. Morgenensfangst ved søen

Fisk, fisk og atter fisk

Det fortsætter på denne måde. Nogle stykker undslipper, og får suttet bait’en af krogen. Men status efter de første 45 min var 5 fisk på land. PowerBait virker stadig, og det i flere farver. Orange og orange/rød er det mest effektive, og sikrer aktivitet i de fleste kast. Status efter et par timers fiskeri bliver 10 fisk på land. 5 guldørreder og 5 regnbueørreder. Mindste fisk vejer ind på godt 700 gram, mens den største er en regnbue på godt 2 kg. Jeg besluttede mig for at 10 var nok, og drog afsted med en lille times fisketid tilbage. Det er helt sikkert ikke sidste gang, at jeg besøger Lystrup Bæk Fiskesø.
Fiskehytte ved Lystrup Bæk Fiskesø

Lille hyggelig fiskehytte ved Lystrup Bæk Fiskesø

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (2 votes cast)
Anmeldelse: Lystrup Bæk Fiskesø, 5.0 out of 5 based on 2 ratings

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

(Debatregler
Ved indsendelse af kommentarer, bruges disse udelukkende på denne hjemmeside. E-mailadressen bruges udelukkende til registrering af kommentaren. Oplysninger videregives ikke til tredjepart, og bruges ikke til markedsføring.)

*