Et bundhug er lige nøjagtigt hvad det lyder som. Et hug, hvor det er bunden du har fanget.
Fisker du med dybdegående agn, kan du ikke undgå at have prøve at fange enten bunden, planter, grene, grøde og lignende.
Ofte kan du trække din krog fri igen, men er du uheldig er det linen der ryger, og så er det farvel til dit endegrej.
Et par fif til at slippe fri igen
Der er nogle måder du kan afprøve, for at få dit bundbid til at slippe. Det virker ikke hver gang, men man kan ind i mellem være heldig.
Prøv at stramme din line godt op, for derefter at løsne den helt i en hurtig bevægelse. På den måde kan du være heldig at ryste din agn fri.
Du kan også prøve at skifte plads. Hvis pladsen er der til det, kan du prøve at gå rundt om søen, så du får en anden vinkel.
Lykkedes ingen af delene, kan det være nødvendigt at anvende kraft. Måske du kan trække agnen fri. Hvis ikke, kan du sprænge din line, så du kan ringe til igen. Vælger du denne løsning skal du pege din fiskestang direkte ud mod dit bundhug. Ellers risikerer du at stangen knækker. Stram linen så hårdt op du kan, og gå så stille og roligt baglæs. Enten slipper du bunden, eller også knækker linen.
Knækker linen vil det ofte være på det svageste sted. det er typisk omkring din knude.