Aktuelt

Lystfiskeriets Dag 2019

Lystfiskeriets Dag er det årlige arrangement, hvor børn (og voksne) kan stifte bekendtskab med lystfiskeri.

Børn der fisker - Lystfiskeriets Dag 2019Lystfiskeriets Dag arrangeres af Danmarks Sportsfiskerforbund i samarbejde med lokale lyst- og sportsfiskerforeninger, Put & Take søer, naturskoler og kommuner. Lystfiskeriets Dag afholdes altid den 3. søndag i Maj. I år er det søndag d. 19. maj 2019.

På dagen afholdes der arrangementer over hele landet. Her kan børn og voksne stifte bekendtskab med fiskeri i forskellige former, og måske få deres første fiskeoplevelse.

Børnene kan komme helt tæt på fiskeri, og lære både lidt om fiskene, prøve at fange en fisk selv, tilberede og spise fisk. Og ikke mindst få en god dag i naturen.

Put & Take arrangementer på Lystfiskeriets Dag 2019

Traditionelt er det mest sportsfiskeforeninger, som afholder arrangementer på Lystfiskeriets Dag, men også enkelte Put & Take søer vælger at byde ind med arrangementer.

Herunder har vi samlet en liste over de arrangementer, som afholdes ved Put & Take søer.

Har du kendskab til et arrangement, som ikke er med på vores liste, er du meget velkommen til at skrive til os. Så tilføjer vi det til listen. Du kan se på de enkelte arrangementers Facebook- eller hjemmeside, for uddybende detaljer.

Bjerrely Fiskesø
Bjerrely Fiskesø ved Herning holder fiskeri for børn – med fangstgaranti. Fanger børnene ikke selv, får de en fisk. Børn fisker i 2 timer for 20,- 08.00-18.00.
http://www.bjerrely.dk/

Højkilde Fiskesø
Ved Højkilde Fiskesø ved Arnborg syd for Herning, inviteres der til familiefiskedag. Børn fisker gratis denne dag, hvor der vil være fiskekonkurrence og forskellige aktiviteter i løbet af dagen. Arrangementet foregår fra 10.00-15.00.
http://www.lf26.dk/

Filskov Fiskesø
Gratis fiskeri for børn til og med 12 år hos Filskov Fiskesø. Fra 09.00-12.00.
http://www.lystfisker.net/

Drostrup Fiskesø
XVOSF, Vejen & Omegns Sportsfiskerforening holde Lystfiskeriets Dag ved Drostrup put and take sø. Begrænset deltagerantal. 10.00-14.00.
https://www.vosf.dk/

Dyringkær Put And Take Sø
Hos Dyringkær Put And Take kan du prøve at fiske efter bl.a. ørreder, gedder, karper og aborrer, når Sønderjysk Sportsfiskerforening afholder arrangement på Lystfiskerdagen. 09.00-13.00.
http://www.sydfisk.dk/

Frueskov Fiskesø
Hos Frueskov Fiskesø fisker børn gratis denne dag, og må fiske i børnesøen. Voksne der medbringer barnet, fisker 3 timer til halv pris. Kl. 10.00-17.00.
http://www.frueskov.dk/

Blue Rock Fiskepark
Hos Blue Rock på Sydfyn, fisker børn under 12 år gratis hele dagen. 08.00-20.00.
http://www.bluerock.dk/

Sportdres Øreddsø
Familiefiskedag i Sportdres’ ørredsø på Bornholm, hvor du kan fange din første ørred. Der ar forskellige aktiviteter og fiskekonkurrence i løbet af dagen. 10.00-15.00.
http://www.din-fangst.dk/

Oversigt over øvrige arrangementer

Der findes også en lang række arrangementer, som ikke foregår ved Put & Take søer. Klik ind på Danmarks Sportsfiskerforbunds hjemmeside, for at få en oversigt over alle arrangementer i nærheden af dig.

https://www.sportsfiskeren.dk/

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
Lystfiskeriets Dag 2019, 5.0 out of 5 based on 1 rating

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

(Debatregler
Ved indsendelse af kommentarer, bruges disse udelukkende på denne hjemmeside. E-mailadressen bruges udelukkende til registrering af kommentaren. Oplysninger videregives ikke til tredjepart, og bruges ikke til markedsføring.)

*