Polaroid briller til fiskeri – guide til at vælge de rigtige fiskebriller

Artiklen indeholder annoncelinks.

Polaroid briller er et af de gode trick, som du kan tage med til put and take søen. Polaroid briller til fiskeri minder mest af alt om et par solbriller. Og har du gået rundt ved fiskesøen og observeret mange med solbriller, trods at det ikke er sol og sommer, ja så er det fordi de bruger polaroid briller.

Polaroid solbriller er gode til visuelt fiskeri

Polaroid solbriller er gode til visuelt fiskeri

Hvad er polaroid briller?

Polaroidbriller, polbriller, polariserende briller, fiskebriller. kært barn har mange navne. Polaroid briller er egentligt bare solbriller, men med antirefleks glas i. Det betyder at brillerne fjerner reflekserne fra overflader, når man ser gennem dem. Det er effektivt ved en sø, hvor der er masser af reflekser i vandoverfladen.

Resultatet er imponerende, for det er nu muligt at se et stykke ned i vandet, og observere hvor fiskene går. Er det en klarvandet put and take sø, så kan man faktisk se et godt stykke ned i vandet, med antireflekterende briller.

Polaroid briller er gode til synligt fiskeri, hvor du kan se hvor fiskene står, og på den måde gå efter dem. Det fungerer rigtigt godt til fluefiskeri eller hvis du fisker tæt på land. Men for specielt fluefiskere, er polaroidbriller et uundværligt hjælpemiddel.

Hvilken slags polaroid briller skal du vælge?

Når du skal investere i polaroid briller, er der nogle ting du skal overveje. For det første er selve glasfarven ikke uvæsentlig. Typisk vil der være to nuancer der er fremtrædende. Mørkt glas og lyst glas.

Briller med mørkt glas er bedst på dage med sol og lys, da de både dæmper lyset, men også gør blikket skarpere. Polaroide solbriller med lysere glas kan derimod give en fordel på gråvejrsdage. Her vil de kunne øje lysintensiteten og kontrasten en smule, så det giver et skarpere blik end polaroidbriller med mørkt glas.

Hardcore lystfiskere vil derfor næsten altid have begge slags briller, som en del af deres fiskegrej.

Farverne

De forskellige nuancer kan inddeles yderligere i farver. Polaroidbriller fås i en lang række farvemuligheder, fra de lyse til de mærke nuancer. Herunder får du et hurtigt overblik over de mest normale farver.

Blåt glas
Blå polaroidglas hjælper med at nedsætte kontrasterne. De bruges i kraftig sol, og anbefales mest til havfiskeri.

Grønt glas
Grønt polaroidglas forstærker kontrasterne, og anbefales til fuld sol ved fiskesøen.

Gult glas
Gule polaroidfiskebriller giver en høj kontrast. De anbefales ikke til fuld sol, men til mindre lyst vejr og tider. Eksempelvis er de gode til overskyet vejr, eller tidlig morgen eller sen aften.

Brunt glas
Fremhæver kontrasterne og kan bruges under flere lysforhold.

Gråt glas
Giver et mere neutralt syn, og er specielt velegnet til aktiviteter og sport med hurtigere bevægelser. Ikke det mest oplagte valg til fiskeri.

Kobberfarvet glas
Fiskebriller med kobberfarvet glas, giver fin kontrast og er specielt godt til overskyet vejr.

Polaroidbriller med glas, plastik eller…?

Polaroid solbriller til fiskeri fås med flere former for glas. Typisk kan du vælge mellem rigtigt glas eller plastikglas. Sidstnævnte er oftest i polycarbonat. Fordelene med polaroidbriller med plastikglas, er at de typisk hører typisk til i den billigere ende. De er lettere og mere brudsikre. De kan dog have en tendens til at blive hurtigere ridsede.

Rigtigt glas er nok at foretrække for de fleste, da de er mere holdbare i længden, da de er mere modstandsdygtige over for ridser. Rigtigt glas vil desuden være mere klart end plast, og give et lidt skarpere syn.

Endeligt kan man få briller med photochromatiske glas. Det er glas som skifter farve i takt med lysintensiteten i omgivelserne. Jo lysere det er, jo mørkere er brillerne, og jo mørkere det er, jo lysere bliver brillerne. Den type fiskebriller er godt til fiskeri, hvor du fisker om dagen til ud på aftenen, når mørket og skumringen begynder at komme.

Dyre eller billige fiskebriller?

Som med de fleste ting, kommer polaroid briller i flere prisklasser. Du kan finde billige briller til et par hundrede kroner, og herefter stiger priserne til op i mod et par tusinde for de dyreste modeller.

De billige modeller kan være ok til dem der kun fisker få gange om året. Men går du op i lystfiskeri, er det være godt at smide lidt flere penge efter et par polaroidbriller i god kvalitet.

De kendte mærker er typisk lige lidt dyrere, og skal der stå Oakley, Wiley X eller Costa del Mar på dem, kommer du også til at betale derefter.

Køb polaroidbriller online

Polaroidbriller til fiskeri kan købes i alle grejbutikker. Klik ind på oversigten over fiskegrejsbutikker, køb via oversigten herunder.

(3,44 - 9 stemmer)
Loading...
0 kommentar
0

Related Posts

Skriv en kommentar

Se vores debatregler