Aktuelt

Årets gang ved fiskesøen: Januar

Vejret og temperaturen er typisk koldt i Januar, og ofte vil der ligge sne og måske være is på søerne. Det gør det lidt sværere og barskere at fiske, men der kan stadig fanges fisk.

Fiskene står dybt i vandet, og ofte på de dybeste steder i søen. Så ved du hvor “hullerne” i søen er, kan du med fordel prøve at fiske her.

I vintermånederne skal der fiskes dybt i vandet, helt nede ved bunden. Fiskene er ikke så aktive, så du skal ned og ramme dem i hovedet. Powerbait kan være effektivt i Januar.

Fiskeriet er ofte bedst fra sidst på formiddagen til sidst på eftermiddagen.

Vinterfiskeri kræver godt varmt tøj, og en god termokande.

Er det hård frost, vil der ofte være is på søen. Nogle søejere sørger for at holde dele af søerne fri for is, andre lukker søerne, og nogle stykker kan du sagtens fiske, hvis du medbringer lidt grej til at slå hul på isen. Enkelte søer tilbyder direkte isfiskeri, men sørg for at følge de lokale anvisninger, da isen jo skal være sikker.

Januarfiskeri efter aborrer

Du kan godt fiske efter aborrer i Januar, da de stadig er aktive. Men igen skal der fiskes ved bunden, og gerne med små blink eller pirke.
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.0/5 (1 vote cast)
Årets gang ved fiskesøen: Januar, 4.0 out of 5 based on 1 rating

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

(Debatregler)

*